Nyopdaget glæde ved oprydning, organisering og “farvel til ting”

Januar 2019 startede med en ordentlig oprydning, organisering og udsmidning af en masse tøj og ting. I denne blog, vil jeg gerne dele vores oplevelser og erfaringer.

Hvis du skulle være sådan én, som har det ryddeligt og altid ved hvor dine ting er, er det muligt det ikke lyder som spændende læsning for dig :-).

Måske skal du alligevel læse med…

… hvis du har mange ting – måske for mange (omend organiserede), som du fx ikke bruger alligevel, ikke nænner at smide ud, fordi du har særlige følelser for dem, hvis du har uanede mængder af fx sko, sengetøj, køkkenknive eller what ever. For så kan det være, at nogle af de tanker jeg vil dele, kommer til at give mening. Der er i hvert fald sket noget nyt med mig i forhold til materielle ting.

Helt ærligt har jeg ALDRIG i hele mit liv haft orden i noget mere end få dage af gangen, og er nok lidt af et rodehoved. Jeg har også (men er bestemt blevet bedre) klamret mig til alt fra gamle notater, tøj, dimser osv. fordi jeg syntes, det var synd at smide det ud, fordi det ærgrede mig, at jeg havde brugt penge på et fejlkøb eller ikke havde fået byttet en gave eller at jeg troede at et minde om nogen eller noget ville gå tabt, hvis jeg skilte mig af med et eller andet.

Marie Kondo metoden

Jeg har ikke læst bogen og har måske ikke gjort tingene i helt rigtig rækkefølge, men Marie Kondo sneg sig ind alle vegne fra omkring årsskiftet. Jeg læste lidt, youtub’ede og så nogle af netflix-programmerne og så gik jeg/vi i gang.

Først farvel til en masse tøj…

Jeg startede med mit eget, og selvom jeg virkelig synes, at jeg har været god de seneste år – både til at anskaffe mig tøj i begrænsede mængder og til at smide ud, blev jeg overrasket over, hvor meget jeg endte med at sige farvel til…

Det var ikke så lidt tøj jeg sagde farvel til. Og det som var anderledes denne gang var, den her Marie-Kondo sætning: “Gør denne her materielle ting mig glad?” Jo flere gange jeg sad med et stykke tøj, gjorde op med selv, at jeg fx aldrig brugte det eller havde mange af den samme slags og at det egentlig bare lå og fyldte op i mit rod af en tøj-reol – des lettere blev det. Virkelig. Og det gav virkelig plads og overblik.

Mit tøj er i kasser i min reol sådan her :-). Og det fungerer super 🙂
Min yngste søn har skuffer, hvilket giver super overblik over han tøj, og det bliver seriøst ikke rodet når det er stillet i skufferne på denne måde :-).

“Farvel og tak, og nu skal “du” videre og glæde andre”!

Det blev en mere og mere rar følelse, at tænke at jeg skulle give det videre til genbrug, så andre kunne få glæde af det. Som de første dag skred frem i processen, blev det fokus nemlig større…

Der er så mange, som mangler eller ikke har nok, og her opmagasinerer jeg så mange ting, som jeg ikke bruger, og som andre kan få glæde af.

Og jeg føler, at jeg kan tillade mig at sige, at den orden er varig, for der er gået over en måned og det er stadig snore lige orden i min tøjreol :-). Jeg nyder faktisk at folde mit tøj og lægge på plads.

Køkkenet…

I køkkenet handlede allermest om, at få organiseret ting og givet dem en plads. Jeg smed ikke meget ud, men skal nok det hele igennem en gang mere – snart :-).

Men siden jeg fik givet alt en fast plads og tyndet lidt ud, samt placeret ting logisk i forhold til min højde (børnenes højde) og hvad vi bruger oftest, er det bare blevet lettere at lave mad, smøre madpakker og holde orden…

Der blev også tomme hylder, så når vi køber ekstra stort ind, er der hyldeplads til det også.

Madplan og 1-2 ugentlige indkøb skaber plads….

… og mindre madspild!

Efter vi er begyndt at handle 1-2 gange om ugen og lave madplan, oplever jeg at der er blevet mere plads i køleskabet også. Der er bare bedre overblik, og der bliver ikke købt madvarer (særligt grøntsager), som ikke er tænkt ind i madplanen. Derfor bliver tingene brugt. Det er en kæmpe god følelse ikke at smide mad ud.

Resten af huset…

Jeg tog en tur på min store søns værelse, det var rimelig minimalistisk i forvejen, men fik alligevel organiseret og smidt en sæk fuld af ting og sager videre.

Det var kun et halvt år siden, min yngste søn og jeg havde givet hans værelse en tur, men pludselig gik han helt selv til værks, og han ordnede selv og organiserede og smed ting ud, som han ikke brugte længere – helt sikket smittet af den generelle energi i huset.

Badeværelse, kælder, “hobbyrum”, skabe, skuffer fik en tur – minutiøst! Min kæreste og jeg brugte en hel weekend på resten. Der var intet, som ikke blev gennemgået. Alt blev kategoriseret og fik en plads, og vi sørgede for at vise hinanden eller snakke sammen om, hvor vi gjorde af alting!

En trailer-fuld til genbrugspladsen og genbrug…

Brugbare ting røg til genbrugsbutikken og i tøj containeren og resten blev sorteret og smidt ud på genbrugspladsen.

Denne proces betyder nu…

  • Vi ved, hvad vi har og hvor det er.
  • Vi har mistet intressen for “hygge-spotvarer-køb” (undtagen i forhold til billige økologiske madvarer og den slags).
  • Vi er enige om, at “tømme” fryseren inden der ryger flere “lag-på-lag” tilbudsvarer i (der var/er rigtig meget – fordi vi fylder i, når der er tilbud – men vi glemmer nogle gange at bruge det).
  • Uden at have specielt styr på, hvad vi egentlig brugte på mad og mange gange indkøb om måneden, tegner der sig et billede af, at vi sparer penge hver måned – på madplan, 1-2 gange indkøb om ugen, færre impulskøb og spotvarer.
  • Vi nyder ordenen og overblikket, fordi vi omgiver os med færre ting. Og det handler blandt andet også om, at de ting vi har beholdt, stort set kun er ting vi bevidst har taget stilling til, og som vi er glade for.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: