Rasul – som afløser for bodyshampoo, shampoo mm.

Jeg har brugt Rasul i stedet for bodyshampoo i en måned og er blevet rigtig glad for det. Her vil jeg give en kort beskrivelse af hvad Rasul-ler er, hvorfor og hvordan jeg bruger det. Jeg linker løbende til sider, hvor du kan læse meget mere (ikke reklamelinks).

Hvad er rasul?

Rasul er ler, som man udvinder fra Atlasbjergene i Marokko. Faktisk har udgravninger vist, at leret har været brugt til hud- og hårpleje siden det 6. århundrede.

Rasul har gode rensende og plejende egenskaber. Den særlige sammensætning af mineralerne i leret gør den velegnet til sæbe.

Rasul-ler består af Siliciumoxid, magnesium, fugt, aluminium, calcium, natrium og jern.

Læs mere om Rasul her.

Hvorfor har jeg valgt at bruge Rasul?

I takt med min nye og mere bæredygtige livsstil stiftede jeg bekendskab med Rasul på diverse sider på nettet. Jeg ønsker både, at undgå brug af kemikalier på min krop, at udlede bl.a. mindre microplastik i mit spildevand samt at forbruge mindre plastik generelt ( i forhold til emballage), så det er win-win-win.

Her kan du læse om microplastik.

Jeg har altid brugt uparfumeret bodyshampoo, så jeg savner ikke at dufte af noget efter bad. Og jeg forenede mig hurtigt med tanken om, at vaske mig i noget naturligt, selvom det umiddelbart kan virke som en skør idé, at vaske sig i ler.

Hud i naturlig balance

I det hele taget har jeg læst en masse om hud, og det vi gør ved den, når vi dagligt bader og sæber os ind fra top til tå. Det er umiddelbart ikke nødvendigt, og noget tyder på, at man faktisk fjerner vigtigt fedt fra kroppen, hvorefter huden får behov for fx bodylotion. Ved at bade mindre og undgå sæbe, skulle man bl.a. kunne undgå tør hud og undgå fjernelse af “gode” bakterier fra kroppen.

Læs denne artikkel fra videnskab.dk, hvis du vil vide mere – det er ret interessant.

Hvordan kommer du i gang?

Der er selvfølgelig en lille ekstra arbejdsgang i at bruge rasul i stedet for, at købe en bøtte med bodyshampoo, men det er minimalt besvær – og absolut det hele værd, når jeg både føler mig ren og samtidig kan glæde mig over, at smide færre plastikbøtter i skraldespanden osv.

  1. Køb Rasul – fås i helsekosten eller forskellige steder på nettet.
  2. Put Rasul i en passende mængde i en krukke med låg eller (som jeg) et henkogningsglas. (Jeg putter i, hvad der svarer til ca. 5 -6 spsk.)
  3. Fyld vand på til det dækker – og lidt til.
  4. Lad det stå.
  5. Rør rundt til det har en lækker konsistens. Jeg kan godt lide, at den er lidt fast i det, men kan man gøre som man lyster.

Hvordan bruger jeg det i min hverdag?

Jeg bruger udelukkende Rasul som bodyshampoo pt. Jeg bruger ikke længere shampoo, og har derfor ikke nogen erfaring med Rasul som afløser for det. Jeg har dog læst mig til, at det fungerer rigtig fint for mange. Jeg har heller ikke forsøgt, at bruge Rasul som ansigtsmaske endnu, men har også læst, at det er velegnet til det.

Når jeg går i bad…

… og normalt nuppede en klat bodyshampo fra bøtten, tager jeg nu svarende til 1-2 spsk. Rasul fra krukken. Skrubber mig og skyller.

Og hvordan oplever jeg det så?

  • Jeg føler mig ren (lige så ren som jeg plejer).
  • Da jeg normalt har brugt neutral bodyshampoo, oplever jeg ingen ændringer i forhold til “lugt”. Tror bare jeg dufter/lugter af mig :-).

Så alt i alt er det en positiv og anbefalelsesværdig oplevelse at afløse bodyshampoo med Rasul.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: