Bee-wraps som naturligt alternativ til staniol, husholdningsfilm og madpapir


Bee-wraps er et nyopdaget hit hos mig. Jeg har lavet mine første 6-7 stykker, og har prøvet lidt forskellige metoder ud fra andres opskrifter.

Bee-wraps har i høj grad været med til at lette minimeringen af lynlås/frost-poser og husholdningsfilm i dagligdagen hos os. Når der skal smøres madpakker, gemmes rester og forskellige madvarer skal opbevares, bruger jeg bee-wraps eller skåle med låg i stedet, og det betyder, at jeg har minimeret engangsløsningerne markant.

Hvad er beewraps…

Beewraps er tyndt bomuldsstof behandlet med biwoks (nogle bruger også olier og harpiks).

Hvad kan de bruges til?

Bee-wraps kan afløse husholdningsfilm, madpapir og staniol. Og det fantastiske er, at de kan bruges igen og igen. Jeg har hørt, at de kan bruges op til et år.

  • Man kan bruge bee-wraps til at ligge over skåle med fx rester eller dejen når du bager.
  • Man kan pakke madpakken, brød, grøntsager mv. ind i det.
  • Nogler syer poser af det til børnenes frugt og grønt i madpakken.
  • Generelt kan de bruges til rigtig mange af de ting, hvor man normalt bruger staniol eller husholdningsfilm.

Det anbefales ikke, at bruge det til fisk og kød.

Rengøring

Man vasker bee-wraps med lunkent vand og mild sæbe og hænger dem til tørre.

Køb dem…

Hvis du ikke har lyst til, at kaste dig ud i at lave dem selv, kan du søge på Bee-wraps på google, og så er der masser af onlineshops, som sælger dem.

…. eller lav dem selv

… og det er ikke så svært, og kræver ikke hverken meget tid eller mange indkøb.

Der er flere måder at lave bee-wraps på. Nogler laver dem i ovnen og andre med bagepapir og strygejern. Jeg har prøvet begge dele, og ovn-metoden kan jeg ikke rigtigt få til at fungere. Så jeg er helt klart fan af, at bruge strygejern og bagepapir. Jeg synes, den metode er både mest enkel og giver det bedste resultat.

Som skrevet bruger nogen harpiks og olie –

  • Harpiks skulle give en mere klistret wrap.
  • Olie (fx kokosolie) gør wrap’en mere blød.

I opskriften nedenfor har jeg kun brugt bivoks. Jeg har også prøvet at tilføre kokosolie (da jeg forsøgte ovn-metoden). Jeg oplever ikke den store forskel, – så her deler jeg, den helt simple opskrift – kun med bivoks.

Opskrift – bee-wraps

Ingredienser:

  • Bivoks
  • Tyndt bomuldsstof (jeg brugte en af min kærestes aflagte bomuldsskjorter bl.a.)

Og så skal du bruge:

  • Bagepapir
  • Strygejern
  • Evt. et gammelt stykke stof eller et gammelt viskestykke (til hvis der kommer et for tykt lag på).

Sådan gør du…

  1. Klip stoffet i ønsket størrelse.
  2. Lig stoffet på et stykke bagepapir på stygebrættet.
  3. “Skræl” små tynde stykker af bivoksen og fordel det på stoffet. (bruger du granulat drysser du bare det ud over).
  4. Lig et stykke bagepapir over og stryg til bivoksen smelter.
  5.  Lad det ligge et øjeblik, og når du med fingerspiserne kan tage fat i kanten, uden at brænde dig, kan du løfte det op – og lige lade det lufttørre et minuts tid. Hæng det fx på tørrestativ til det er helt tørt.
  6. Hvis det ikke er mættet, put da mere bivoks på og stryg igen – du kan se hvor der mangler :-).
  7. Hvis der er kommet for meget bivoks på nogle steder, kan du ligge dit gamle stofstykke eller viskestykke ovenpå og stryge igen (husk bagepapir), så stoffet suger det overskydende bivoks op.

God fornøjelse 🙂

2 thoughts on “Bee-wraps som naturligt alternativ til staniol, husholdningsfilm og madpapir

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: