Hej kære dig 

Round2 er blevet navnet på denne blog, fordi jeg på mange måder er i gang med en runde 2 i mit liv. Jeg gør mange ting helt anderledes – sammen med min kæreste – og værner mere og mere om de værdier, som jeg synes er både vigtige og rigtige.

Vi er godt i gang og i proces, i forhold til selvforsyning, mindre plastik, økologi, genbrug, byg-selv, minimalisme, bæredygtighed, Zero Waste osv. Det er på mange måder simpelt, men også en proces, hvor jeg oplever der skal brydes med vaner, mønstre og plejer. Alle nye alternative løsninger kræver undersøgelse og erfaringsdannelse, og i det daglige oplever jeg, at der er mange svære valg, når jeg ønsker at erstatte det gamle med nyt.

Mit ønske med denne blog er at dele mine oplevelser og valg og erfaringer i processen.

Jeg er 37 år og uddannet lærer. Jeg arbejder til dagligt på en fantastisk specialskole med børn med hjerneskader. 

For snart 2 år siden flyttede jeg på “landet” med mine drenge på 8 og 11 og min kæreste gennem 4 år. Her har vi mulighed for, at udfolde mange af vores drømme.

På siden her vil jeg dele vores tanker, tiltag, ideer mv. til inspiration.

Jeg håber, du har lyst til at kigge med.

Kærlig hilsen Rikke

Foto: Jacob Fensholm

WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: